Kosmetisk akupunktur er for dig, der gerne vil arbejde med glød, spændstighed og et friskere udtryk — ikke ved at bekæmpe alder, men ved at støtte huden og kroppen naturligt, helt uden kemi.

Stress, søvn, kost, hovedpine, migræne, bekymringer og hverdagens belastninger kan alle være med til at påvirke huden, mimikken og udstrålingen. 

Kosmetisk akupunktur arbejder derfor ikke kun med ansigtets udseende, men også med de ubalancer og spændinger, der kan ligge bag.

 

Hvordan virker kosmetisk akupunktur?

De små nåle stimulerer blodcirkulationen i ansigtet og kan hjælpe med at aktivere hudens naturlige fornyelse. Behandlingen kan støtte dannelsen af kollagen og give huden mere liv, glød og spændstighed.

Det er ikke et quickfix som eksempelvis botox. Kosmetisk akupunktur kræver lidt mere tid og tålmodighed, men til gengæld arbejder behandlingen med kroppens egne processer — uden giftstoffer og med et mere naturligt og bæredygtigt udgangspunkt.

Har du fået botox, anbefales det som udgangspunkt at vente ca. 4-5 måneder, før du får kosmetisk akupunktur i området.

Behandlingen kan reducere:

  • Træt, grå eller stresset hud
  • Bekymringsrynker
  • Linjer og fuger ved mundvigene
  • Poser eller hævelser under øjnene
  • Væskeophobninger i ansigtet
  • Spændinger i panden
  • Slaphed omkring øjenlåg eller ansigt
  • Acne eller ar
  • Manglende glød og liv i huden

Mulige effekter af behandlingen

Kosmetisk akupunktur kan blandt andet bidrage til:

  • En mere naturlig glød
  • Et friskere og mere afslappet udtryk
  • Mindre hævelse og væskeophobning via lymfedrænage
  • At huden opleves mere spændstig
  • At fine linjer og rynker blødgøres
  • Et mildt løft af ansigt og øjenlåg
  • Bedre cirkulation i huden

Mere end kun kosmetik

Rynker og linjer handler ikke kun om hudens alder. Spændinger i panden, kæben eller ansigtet kan være med til at skabe eller forstærke linjer over tid. Ar kan også påvirke cirkulationen og energiflowet i ansigtet.

Derfor arbejder kosmetisk akupunktur både med det synlige og det bagvedliggende — med fokus på balance, cirkulation og kroppens egne ressourcer.

Behandlingsforløb

Et typisk forløb består af ca. 5 behandlinger med 1-2 ugers mellemrum.

Herefter kan behandlingen vedligeholdes cirka hver 2.-3. måned, alt efter behov og ønske.

Resultaterne varierer fra person til person og afhænger blandt andet af hudens tilstand, alder, søvn, kost, stressniveau og individuelle ønsker.

Du kan forvente, at huden holder sig glat i 3–4 uger, afhængigt af din naturlige hårvækst.
Ved regelmæssige voksbehandlinger bliver hårene ofte finere og færre, og mange oplever, at resultatet holder længere over tid.

 

Er der noget, jeg skal undgå efter voksbehandlingen?

Lige efter behandlingen kan huden være rød – det er helt normalt og aftager igen. Det afhænger af hvor sensitiv din hud er, hvor hurtigt rødmen forsvinder. 
Jeg afslutter altid med en beroligende efterpleje, der dæmper rødme og giver huden ro.

De første 24 timer efter voksning bør du undgå:

  • sauna og varme bade

  • sol og solarium

  • deodorant (under armene) eller makeup (i ansigtet)

Det giver huden tid til at lande og genfinde sin naturlige balance.